FDM Vejhjælp

//FDM Vejhjælp

Guide til FDM Autohjælp

FDM (Forenede Danske Motorejere) er en forening stiftet tilbage i 1909. Foreningen udsprang oprindeligt af bladet ”Motor”, der i dag fungerer som foreningens medlemsblad – som i øvrigt er Danmarks største bilblad med 434.000 læsere. Medlemstallet for FDM er i dag på 239.000 husstande. Foreningen udbyder teknisk og juridisk rådgivning til medlemmerne og tilbyder blandt andet at føre sager ved domstolene på vegne af medlemmerne. Organisationen ejer herudover også FDM Travel. 

I 2007 stiftede foreningen sit eget vejhjælpsselskab – FDM Vejhjælp, som varetages af SOS Dansk Autohjælp. FDM Autohjælp samarbejder med SOS Dansk Autohjælp. Når du tilkalder hjælp, så er det altså SOS Dansk Autohjælp, der bliver sendt ud til dig på landevejen.
Med 45 stationer landet over og omkring 700 ansatte, der råder over omkring 350 redningskøretøjer, er SOS Dansk Autohjælp en af Nordens største assistanceorganisationer. Det er også en af grundene til, at FDM Autohjælp kan tilbyde dig de lave priser på vejhjælp, som tilfældet er.


FDM Vejhjælp

Fra 43 DKK pr. mnd
Europa
Bugsering - Ikke i DK
Vejservice
Erstatningsbil - Kan tilkøbes
Selvrisiko inkluderet- Koster 100kr
Attraktive fordelsordninger

Falck Vejhjælp

Fra 59 DKK pr. mnd
Europa + Danmark
Bugsering
Vejservice
Erstatningsbil
Selvrisiko inkluderet
MEGET attraktive fordelsordninger

SOS Vejhjælp

Fra 49 DKK pr. mnd
Danmark
Bugsering
Vejservice
Erstatningsbil - Kan tilkøbes
Selvrisiko inkluderet
Attraktive fordelsordninger

FDM-medlem

Der er naturligvis altid fordele ved medlemskaber, og det er der også, hvis du er medlem af FDM. For 45 kr. ekstra om måneden er du sikret et premium FDM-medlemskab med vejhjælp i både Danmark og i Europa. Du får følgende fordele ved et premium abonnement:

  • Teknisk og juridisk rådgivning
  • Medlemsbladet ”Motor”
  • Medlemsrabatter
  • Rabat på brændstof
  • Bilsyn og omsyn
  • Fri påfyldning af sprinklervæske
  • Stenslagsreparation
  • Reparationskontrol
  • Batteriskift
  • Førstehjælpstaske
  • Fri lapning

Hertil kan du tilkøbe et Premium+ medlemskab for yderligere 80 kr. om måneden. Her får du oven i et køreteknisk kursus, hjulskift og opbevaring samt et årstidstjek af bilen med i +abonnementet. Det køretekniske kursus er et 3-timers kursus og kan tages både i Jylland og på Sjælland. Det er kun køretøj, der er registreret i FDM-medlemskabet, der er omfattet af disse fordele. 

Er du ikke FDM-medlem

Hvis ikke du har et medlemskab hos FDM, kan du bestille vejhjælp fra 79 kr. om måneden. Vær opmærksom på, at det er prisen, hvis din bil vejer under 2.500 kg. Priserne er inkl. skadesforsikringsafgift og moms. Du har 14 dages fortrydelsesret fra bestillingsdato og 1 måneds opsigelse til udgangen af en måned. Abonnementet træder i kraft 3 hverdage efter bestillingsdagen.

Vejhjælpen omfatter følgende i Danmark:

  • Hurtig strathjælp (inden for en time)
  • Reparation og hjulskifte inden for en time)
  • Hjælp til fritrækning, ved fejltankning og døroplukning
  • Hjælp til akut opstået sygdom under kørsel
  • Betalt afgift på bro, færge, motorvej eller i tunnel ved assistance
  • Frit værkstedsvalg i Danmark
  • Betalt videre rejse for dig og dine passagerer
  • Transport mellem værksteder
  • Lejebil i Danmark i tre dage (250 kr. pr. dag) – priserne er inkl. moms, ekskl. Brændstof og forsikring.
  • Oplever du nedbrud i Europa, transporteres du og dine passagerer og din bil til nærmeste værksted.

Vejhjælp til andre køretøjer med FDM vejhjælp

Hos FDM kan du også købe vejhjælp til din motorcykel, din campingvogn/større påhængskøretøj og din trailer. 

Hos FDM Autohjælp kan du få et fuldt MC-abonnement til 399 kr. i bindingsperioden. Er du medlem, er det værd at undersøge, hvor meget rabat du kan få på et abonnement – det kan være et betydeligt beløb, der kan spares. Hos FDM Vejhjælp kan du blandt andet også få betalt din videre rejse for dig og dine passagerer samt få en eventuel overnatning på hotel med morgenmad, hvis uheldet sker i Danmark. Kontakt FDM for nærmere information vedrørende disse serviceydelser.

Vejhjælp til din campingvogn/større påhængskøretøjer koster for medlemmer 25 kr. pr. måned. Ikke-medlemmer skal betale 44 kr. pr. måned. Et større påhængskøretøj kan blandt andet være en båd-, heste-, autotrailer eller campletter, combicamps og teltvogne. Abonnementet dækker uanset om påhænget er ejet, lejet eller lånt. Du skal blot være opmærksom på, at det udelukkende er til privat brug dækningen gælder, erhverv er ikke dækket denne ordning!

I Danmark og i Europa er du dækket på følgende måder med dit påhængskøretøj:

  • Nødreparation og hjulskift
  • Fritrækning
  • Betalt bro/færge/tunnel/motorvejsafgift
  • Akut opstået sygdom
  • Tyveri
  • Bugsering til nærmeste værksted i Danmark
  • Frit værkstedsvalg på bugsering

Ønsker du vejhjælp til din trailer på under 750 kg, så er det også en mulighed hos FDM Vejhjælp. For 8 kr. om måneden kan medlemmer få vejhjælp til deres trailer.  I Danmark og i Europa kan du få nedrepareret og få foretaget hjulskift på din trailer. Herudover er fritrækning – altså hvis du kører fast med din trailer på den ene eller anden måde – en del af abonnementet hos FDM. I Danmark er du desuden omfattet:

  • Frit værkstedsvalg på bugsering
  • Betalt bro/færge/tunnel/motorvejsafgift. 
  • Akut opstået sygdom
  • Tyveri.

Ikke-medlemmer skal af med 16 kr. om måneden for vejhjælp til traileren. 

Flere køretøjer

Har du flere køretøjer, så kan det faktisk godt svare sig for dig at få et FDM Premium eller Premium+ medlemskab. Fra kun 39. kr. om måneden kan du tilføje en ekstra bil til dit medlemskab. Tag fat i kundeservice hos FDM, så vil de sørge for at få dit ekstra køretøj registreret. De kan desuden også nemt og hurtigt flytte dig over i et af de nyere medlemskaber, hvis du ønsker det.

Kontant afregning på vejhjælp

Det er også en mulighed for kontant afregning pr. vejhjælpsassistance hos FDM Vejhjælp. Det er dog en uhyre dyr måde af få vejhjælp på og bestemt ikke den afregningsform vi anbefaler her på sitet. For eksempel er timetaksten for assistancehjælp fra 1.094 kr. i dagtimerne for et køretøj op til 2.500 kg. Afregning er pr. påbegyndt time, ved varighed ud over dette, bliver du afregnet pr. påbegyndt kvarter. Nattaksterne er herudover generelt et par hundrede kroner dyrere end ved hjælp i dagtimerne. Hertil kommer tillægsydelser til assistancer ved ekstra bemandingshjælp, brug af godkendte skilte og afspærringsvogne og administrationstillæg. Behøver vi igen at sige, at det her er en umådelig dyr måde at få vejhjælp på! Det kan bare godt svare sig, at få tegnet et vejhjælpsabonnement i god tid, inden man drager afsted i sin bil (med eller uden et påhængskøretøj) eller på sin motorcykel – og det er uanset om det er i Danmark eller i Europa. 

Hvordan tilkaldes hjælpen?

Du kan få vejhjælp døgnet rundt med et abonnement hos FDM. Du kan telefonisk kontakte vagtcentralen, men hvis du vil gøre det nemmere for dig selv, så kan du også hente app´en FDM Vejhjælp til enten din iPhone eller Android telefon. Fordelene ved app´en er, at du undgår telefonkøen på den traditionelle linje, men din destination bliver også helt automatisk sendt videre til vagcentralen, så assistancen nemmere kan lokalisere dig og komme dig til hjælp, når du oplever nedbrud. App´en giver dig ligeledes små guides, som fortæller dig, hvad du bør gøre, og hvad du skal huske, hvis du bliver involveret i et uheld eller får bilproblemer. Du får blandt andet hjælp til driftstop, færdselsuheld, skade, ulykke og vejhjælp. Du kan også få et hurtigt overblik over de mange FDM-rabatter, som du kan få rundt omkring i Danmark – der er gode rabatter med et FDM-abonnement. Der er mulighed for at få rabat på udvalgte restauranter og seværdigheder, på udstyr som for eksempel autostole og andet biludstyr. Der kan være mange gode rabatter på alt mellem himmel og jord i sådan et FDM-medlemskab. Appen giver dig også mulighed for at gemme informationer om din bil – som f.eks. hvornår dit næste bilsyn eller olitjek er – eller hvad dit policenummer er. Hånden på hjertet, hvem kan lige på stående fod huske sit policenummer? Har du brug for at tjekke, hvor i landet de billigste benzinpriser er, jamen så er der også mulighed for det med app´en. Der er i det hele taget mange fordele ved at hente den app ned på sin telefon, hvis man vælger FDM Vejhjælp.

2019-01-29T15:18:19+00:00

New Courses

Contact Info

1600 Amphitheatre Parkway New York WC1 1BA

Phone: 1.800.458.556 / 1.800.532.2112

Fax: 458 761-9562

Web: ThemeFusion

Seneste indlæg

Websitet anvender cookies til at huske indstillinger, statistik og målretning af annoncering. Informationer deles med tredjepart. mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk