Vejhjælp til knallert

/Vejhjælp til knallert

Gode råd om vejhjælp til knallert

I Danmark har vi scootere, der må køre fra 30 km/t til 45 km/t, og juridisk hører disse scootere under betegnelsen knallerter. Hvis du er fyldt 16 år og har et knallertkørekort, har du ret til at køre på såkaldt ”lille knallert”. Mange gange kaldes en lille knallert også for en “knallert 30”, da den er konstrueret til at kunne køre 30 km/t. En knallert 45 kaldes også en ”stor knallert” eller en ”EU-knallert”. Er du fyldt 18 år og har kørekort til en bil eller motorcykel, må du ifølge loven godt køre en ”EU-knallert”. Du må køre på alle veje, undtagen motortrafikveje og motorveje. Du må maks køre 45 km/t på en ”EU-knallert”. El-scootere og el-knallerter hører ind under betegnelsen ”knallerter”. 

Store scootere hører ind under betegnelsen for en motorcykel, så det er vigtigt at have en skillelinje mellem disse to betegnelser, da det naturligvis ikke koster det samme at få vejhjælp til en knallert som til en motorcykel. 

Du kan også opleve et nedbrud med din knallert

En knallert transporterer dig nemt rundt i byen, det er relativt nemt at parkere med en knallert og der er ikke de store udgifter forbundet med at have en knallert til sammenligning med en bil eller en motorcykel. Ikke desto mindre kan der også opstå problemer med din knallert – og du kan få behov for vejhjælp. 

Med et vejabonnement til din knallert er du sikret hjælp på alle de danske veje. Du kan med et abonnement derfor føle dig tryg og sikret, hvis du oplever et nedbrud med din knallert. Typisk vil du være omfattet af følgende hjælp til din knallert:

  • Hurtig fremmetid (de fleste udbydere vil kunne være fremme inden for en time).
  • Starthjælp på stedet (fritrækning, hjulskifte, udbringning af brændstof, som betales af kunden. Hvis køretøjet ikke vil starte, transporteres det hen til det nærmeste værksted.
  • Fritrækning/bjærgning, hvis du er kørt fast
  • Akut opstået sygdom  køretøjet transporteres hjem, og du (og evt. medpassager) vil blive transporteret til nærmeste behandlingssted.
  • Hjulskifte eller punktering. Vær opmærksom på, at nogle udbydere forbeholder sig ret til at foretage en nødtætning ved at anvende scooterens eller knallertens eget dæklappekit i visse situationer. 
  • Mistet nøgle.
  • Frit værkstedsvalg.
  • Hjælp ved tyveri  lokaliseres knallerten i Danmark, vil den blive fragtet tilbage til ønsket bestemmelsessted.
  • Hjemkørsel, hvis ikke du selv kan køre knallerten tilbage. Enkelte udbydere tilbyder hotelovernatning med morgenmad, hvis det skønnes nødvendigt af udbyderen.

Vær obs på, at der kun ydes én assistance pr. driftstop eller skade.

Du skal også være klar på, at der inden længe dumper en regning ind ad døren for udleverede reservedele, brændstof med videre, som udbyderen har købt for at kunne hjælpe dig videre på ulykkesdagen. 

Knallert i Europa

Vejhjælp til en knallert 45 er som tidligere nævnt, det samme som et vejhjælpsabonnement til en motorcykel. Abonnementet på vejhjælp dækker kun i Danmark, og under kørsel inden for EU, er du dækket under Rødt Kort- Ordningen (via kaskoforsikringen). Er din knallert kaskoforsikret gennem et forsikringsselskab, som er med i Rødt Kort-Ordningen, kan du få vejhjælp via SOS International. Er uheldet ude, kan du med det røde kort, få hjælp fra SOS International. 

Hjælpen omfatter:

  • Vejhjælp på skadesstedet
  • Bugsering
  • Hotel og nødvendig lokaltransport
  • Udlejningsbil
  • Hjemrejse
  • Hjemtransport af køretøj
  • Fremskaffelse og forsendelse af reservedele

Rødt Kort app

Det er muligt at få en Rødt Kort app, så er hjælpen nær, så du kan få hurtig vejhjælp i hele Europa. Det er muligt at udfylde en anmeldelse på skadesstedet og sende den digitalt og direkte til deres døgnåbne alarmcentral hos SOS International. Lynhurtigt herefter modtager du en besked tilbage fra alarmcentralen om, hvornår hjælpen forventes at være fremme. Sammen med anmeldelsen sendes mobiltelefonens GPS-anvisninger, så de nøjagtigt kan lokalisere køretøjet og koordinere assistancen fra nærmeste lokalitet. Smartere bliver det vist ikke!

Vær opmærksom på, at Rødt Kort ikke dækker i det land, som køretøjet er indregistreret i. Du kan derfor ikke bruge det i Danmark, hvis du har et dansk indregistreret køretøj.

Få hjælp til dit vejhjælpsabonnement for knallert

Igen kan det være en rigtig god idé at kontakte diverse organisationer og forsikringsselskaber i forhold til at tegne et abonnement på vejhjælp. Ældresagen samarbejder bl.a. med DK Assistance, som også tilbyder vejhjælp til fordelagtige priser til Ældresagens medlemmer. Læs mere her

Det er i hvert fald værd at overveje, at kontakte en af disse samarbejdspartnere, da der kan være en del penge at spare på den front. Desuden er du fri for at skulle sætte dig for meget ind i de forskellige betingelser, som de forskellige selskaber jo har – det kan være en stor befrielse i sig selv! Ældresagen er altid villige til at hjælpe dig med spørgsmål, hvis du er medlem og har behov for udredning og klarificering i forhold til vejhjælpsabonnementer. 

Pris på vejhjælp til din knallert

Du får selvfølgelig også overkommelige priser på dit vejhjælpsabonnement til din knallert. Helt ned til 42 kr. pr. måned kan du være sikret hjælp ved nedbrud med din knallert. Du er garanteret hurtig starthjælp ude på stedet – og det er ikke kun den praktiske hjælp, som du kan få. God telefonisk service er også en del af pakken med et vejhjælpsabonnement til din knallert – også værd at nævne, da mange tekniske problemer også kan løses med lidt faglig ekspertise fra den anden side af røret. El-scootere og el-knallerter hører som oftest under et basis-abonnement, som udelukkende dækker i Danmark. Husk altid at oplyse din serviceudbyder, hvis du udskifter din knallert – din nye knallerts registreringsnummer skal nemlig oplyses, så den bliver dækket af dit abonnement. Det kan ofte hurtigt gøres online på udbyderens hjemmeside – ellers ring og oplys om ændringen. Det er så dumt ikke at få sådan noget gjort med det samme, hvis nu uheldet skulle indtræffe i morgen. Lige en ekstra lille info. En invalideknallert er dog ikke nødvendig at registrere – kontakt eventuelt Ældresagen, hvis du er i tvivl om noget i denne retning eller spørg i butikken, hvor du har købt din scooter/knallert. 

2019-01-29T15:15:43+00:00

New Courses

Contact Info

1600 Amphitheatre Parkway New York WC1 1BA

Phone: 1.800.458.556 / 1.800.532.2112

Fax: 458 761-9562

Web: ThemeFusion

Seneste indlæg

Websitet anvender cookies til at huske indstillinger, statistik og målretning af annoncering. Informationer deles med tredjepart. mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk